Du har ingen varer i din indkøbskurv.

Find en ny savklinge til din båndsav, stiksav, rundsav m.m.

Mangler du en kvalitets savklinge til professionel opskæring, så se her.

Savklinger til stiksav, rundsav, båndsav m.m.

loading...
Hos 3K Værktøj finder du et bredt udvalg af savklinger til din rundsav, stiksav, båndsav m.m. og vi sidder klar ved telefonen til at vejlede dig, hvis du har spørgsmål. Du er naturligvis også velkommen til at sende os en e-mail, som vi vil svare på så hurtigt som muligt. Endelig er du altid velkommen i vores shop på Meteorvej 6 i Horsens, hvor vi selvfølgelig har frisk kaffe på kanden.

Vælg den rette savklinge til opgaven

Den bedste sav er aldrig bedre end den savklinge du anvender. Hos 3K Værktøj har vi et bredt udvalg af savklinger til professionelt brug, bl.a. Milwaukee, Metabo, Bahco, DJ tools, Flamme, Orbitalum Tools, Viking, Phantom og 3K’s eget brand EHS – og vi har alle de gængse størrelser. Hos 3K Værktøj hjælper vi dig gerne med at vælge de rette savklinger, som passer til materialet og din mest krævende opgave.

Lad os i det efterfølgende, som et eksempel, tage et kig på båndsavklinger! For at opnå den fejlfri opskæring på en båndsav skal man nemlig havde blik for sammenspillet mellem maskine, materiale, båndsavsklinge, smøremidler og den medarbejder, som betjener båndsaven. Den rette bearbejdningshastighed og maskinens slid er ofte nogle af de forhold, som kan være skyld i at en båndsavsklinge ikke holder så længe eller ikke præsterer optimalt.

Hvilken dimension skal dine båndsavklinger have?

En båndsavklinge består af koldtvalsede anløbne og slebne stålbånd i forskellige tykkelser og bredder. Når du skal vælge dig en ny savklinge, er der flere forhold, du skal være opmærksom på - så som bredde og tykkelse på savklingen. Desuden er stålbåndet udstyret med tænder af forskellig form, længder, udlægning og afstand, afhængigt af det skærearbejde savklingen skal anvendes til.

Anvend altid så bred en klinge som praktisk muligt. Den maksimale tykkelse du kan anvende til din savklinge, er afhængig af klingehjulets diameter. Hvis din båndsavklinge er for tyk, bliver den dermed mere vanskelig at bøje. Dette vil resultere i, at når savklingen udsættes for yderligere bøjningspåvirkning under rotation, vil savklingen springe.

Den ideelle tykkelse på en båndsavklinge, svarer til 1/1000 af båndsav-hjulets diameter.

Fortandingen på en båndsavklinge tælles typisk i antal tænder pr. tomme.

Udlægning af savklingen kommer i tre forskellige variationer:

  1. Raker udlægning - til afkortning stål og hårdt materiale
  2. Standard udlægning - til let og mellemsvær udlægning
  3. Straight raker udlægning - anvendes på variabel fortanding

Desuden skal du være opmærksom på tandform og tandvinkel. Vil du lave præcision skal vinklen være mellem 0o-18o. For at lave klo/ claw skal vinklen på savklingen være 10o og vil du forsøge med afstivning/ butress, er den anbefalede vinkel 0o.

Alle vores savklinger er CE-godkendte og kører efter europæisk standard.

Gå selv lidt på opdagelse i vores sortiment. Når du tager et kig på et specifikt produkt, får du under PRODUKTDATA detaljeret information. Har du specielle ønsker, er du velkommen til at kontakte os, så vi sammen kan se på mulighederne.

Hvordan vedligeholder du bedst dine savklinger?

Generelt skal du altid vedligeholde dit udstyr i henhold til brugsanvisningen!

Derudover skal din båndsavklinge holdes fri for spåner, holdes ren og jævnligt smøres med olie. Lejer og bevægelige dele i saven skal holdes rengjorte og smurte. Indlægsklodsen i arbejdsbordet skal skiftes, når luftrummet mellem savklinge og side overstiger 1 mm, Ved at holde din båndsav og dine savklinger rene og i fin stand, får du en længere levetid og dermed et større return-on-investment (ROI).