Du har ingen varer i din indkøbskurv.

En momentnøgle er et brugervenligt værktøj, der anvendes når man har brug for at spænde møtrikker eller bolte med stor nøjagtighed, ofte for at sikre at en møtrik ikke løsner sig ved bevægelse, fx ved montering af fælge på bilen. 

Momentværktøj

loading...

En momentnøgle anvendes ofte for at sikre at en møtrik, ikke løsner sig ved bevægelse, fx til montering af fælge på bilen. Det anbefales at bruge en momentnøgle ved montering af alufælge, da for hård spænding af boltene kan mærke/skade fælgen.

En momentnøgle ligner meget en topnøgle, men den er lidt smartere. Den hedder en ’momentnøgle’, fordi den modsat en topnøgle har en mekanisme, du kan justere, så du får lige præcis den mængde ’moment’ eller kraft i møtrikken eller bolten, du gerne vil have. Det gør, at du kan arbejde mere præcist med de ting, du skal skrue på. Med momentnøglen kan du præcist indstille hvor meget kraft du vil bruge på at spænde via det der hedder Newtonmeter, også kaldet Nm, som måler momentet. I nogle tilfælde anvendes også kilogrammeter eller pund i stedet (kgm og lbs).

Momentnøglen kan overtage alle topnøglens gøremål, men den gør det mere præcist, så en god momentnøgle kan spare dig penge på vedligeholdelse, fordi du skruer med den helt rigtige mængde moment. En momentnøgle er KUN beregnet til at spænde møtrikker og bolte. Brug ikke momentnøglen til at løsne bolte, skruer eller lignende, da skraldefunktionen kan tage skade. Her anbefaler vi, at du bruger et værktøj der er beregnet til at løsne møtrikker og bolte med.

Hvis momentnøglen ikke har været i brug i et stykke tid, skal du bruge den et par gange ved lave momentindstil­linger, så det indvendige smøremiddel kan blive fordelt.

Momentnøgler rengøres med en klud og evt. lidt fin olie til metaldele. Udvendige metaldele kan også beskyttes mod korrosion med en korrosionsbeskyttelsesspray. Du må under ingen omstændigheder skille momentnøglen ad med henblik på rengøring eller nedsænke den i en rengøringsopløsning. Det er vigtigt at man vedligeholder sine momentnøgler, da det er afgørende, at det er præcist i enhver situation. Derfor bør du være omhyggelig, når det kommer til opbevaring, så det ikke falder på gulvet, bliver støvet til eller på anden måde snavset, da det skader kalibreringen. Vi anbefaler, at du opbevarer momentnøglen indstillet til det laveste moment i sin emballage, eller godt pakket ind, når den ikke er i anvendelse.